Privatundervisning på rideskolehestene i juleferien

10-12-2025

Nu er det snart JUUUUL 🎄

...og inden længe er der juleferie.

Rideskolen holder lukket for alm. rideskoleaktiviteter fra og med onsdag d. 24. december, til og med søndag d. 4. januar

Men... vi ved at juleferien kan føles lang uden de kære heste og derfor kan du tilmelde dig privatundervisning på en af vores rideskoleheste.

Praktisk info.:

  • Du skal være tilmeldt et rideskolehold på HVR for at kunne deltage
  • Prisen er 250,- pr. rytter (pr. gang/dag)
  • Man kan, indledningsvist, kun tilmeldes én dag
    Hvis der ikke er udsolgt, åbner vi for muligheden for at tilmelde sig flere dage
  • Al ridning foregår i ridehuset
  • Du kan læse mere og tilmelde dig NU og lige HER (du skal være logget ind)

God fornøjelse til en skøn juletid på HVR 🎄🐴

Læs mere

NYHEDER i HVR-shoppen

24-11-2025

De populære joggingbukser i CLASSIC-modellen fås nu både med og uden elastik i benkanten, v. foden (men kun i voksenstørrelser).


Se også de nye staldstøvler og støvletasker til både korte og lange støvler.

Der er også julegave-ideer til mor og far:
Dame-T-shirten kan nu vælges med teksten PONYMOR på ryggen.
Unisex-T-shirten (herremodellen) kan vælges med enten PONYMOR eller PONYFAR på ryggen 


Bare hop ind i shoppen og shop-amok:
https://hvr-rideklub.dk/shop/2


Skal der HVR-tøj under juletræet i år 🎄🎁?
Sidste frist for bestilling er fredag d. 29/11 kl. 18.00


OBS:
Mange sweat-overdele i børnestørrelser (sweatshirts, hoodies og sweatjakker) er p.t. i restordre hos producenten.


Tip:
Børnestørrelse 152 svarer nogenlunde i mål til voksenstr. S
Børnestørrelse 164 svarer nogenlunde i mål til voksenstørrelse M.
Se evt. måleskemaerne til sammenligning 😉

Læs mere

Nyt om SILENT TRAINING

11-11-2025

Bestyrelsen har lovet at tage SILENT TRAINING op til re-vurdering. Det har vi nu gjort og vi har besluttet, at vi fortsætter ordningen, da det giver god ro til undervisningen. Der kommer dog én markant ændring: Alle ryttere, der er tilmeldt et ridehold får nu FRI ADGANG til ridehuset (eller ridebanen), så man kan følge sine ryttervenners undervisning. Dette er dog betinget af, at der er HELT STILLE på barrieren. Al hvisken, hyggesnak, m.v. henvises stadig til rytterstuen

Som forælder eller anden pårørende må du ikke opholde ridehuset mens der undervises. Det er kun hvis rytteren skal ride med trækker eller have hjælp ved op- og nedstigning, at en forælder må være med på banen... MEN - vi véd jo godt, at I kære forældre gerne vil tage billeder og videoer af jeres børn, så derfor vil der være fri adgang til ridehuset i den sidste uge i hver måned, under forudsætning af, at man som tilskuer respekterer, at der skal være stille, så man ikke forstyrrer undervisningen.

I gangen, overfor toiletterne hænger en kalender, hvor det er markeret med orange, hvornår der er åbent for tilskuere.

Ingen regler uden undtagelser: Ved springundervisningen SKAL der være hjælpere på banen (af sikkerhedsmæssige årsager), ligesom underviserne på nogle hold har brug for hjælpere for at afvikle undervisningen. Dette aftaler underviserne selv med deres hjælpere.

HUSK, at man altid velkommen til at bruge vores hyggelige rytterstue, hvor man kan følge undervisningen gennem vinduerne. Man er også velkommen til at lave sig en kop kaffe eller te, bare man husker at rydde op efter dig 😉).

Læs mere

Vores sponsorer

10