HVRs store Nytårslotteri

13-12-2020

Køb lodder og støt din rideklub - der er er fine præmier på højkant

Dette år har på ingen måder været normalt for vores ridebørn, voksne, heste, klub eller rideskole. Ved at købe lodder i dette fantastiske lotteri, støtter du rideklubben ved at løfte bunden i den corona-slunkne kasse. De penge der kommer ind på lotteriet, går nemlig ubeskåret til rideklubben og vores rideskolebørn. 

Hvad kan du vinde, hvis du er heldig?

I vores gruppe på Facebook vil vi løbende informere om, hvilke flotte præmier der kan vindes, men vi kan allerede nu løfte sløret for et par stykker:

•    En times photo-shoot med din egen eller din rideskoleyndlingshest, v/ Kaja Wennich Photography 
•    Gavekort til Horze, doneret af J.A. Tømrer & Snedkerfirma ApS
•    DVD’er med Tina Lund, fra Horze
•    En times fysiurgisk massage, v/ Jette Thomsen, Fysiurgisk Massør
•    Lækre hårprodukter  fra Lychau Coiffure og SACO International Hair Academy

..... og meget mere.... 

Det eneste du skal gøre, er købe en ordentlig masse nytårslodder og så selvfølgelig prøve om du kan få dine forældre, bedsteforældre, familie og venner til at gøre det samme!

Sådan gør du:

Du køber lodderne ved at overføre et af nedenstående beløb til MobilePay Box 4645LY

•    Køb ét lod for 20,-
•    Køb 10 lodder for 150,-
•    Du modtager efterfølgende en SMS med dine nytårslodsnumre og er med i trækningerne med et tilsvarende antal lodder
•    Du kan vinde én gang på hvert lod
•    Vinderne bliver trukket Nytårsaftensdag kl. 13:00
•    Alle lodder købt før kl. 12.00 på Nytårsaftensdag er med i puljen
•    Vinderne får direkte besked og offentliggøres på vores hjemmeside og i vores Facebookgruppe

Vi håber I har lyst til at være med og støtte HVR Rideklub


Vores sponsorer