Hvidovre-Avedøre Rideklub
image

Hvidovre-Avedøre Rideklub er også på facebook.

Sponsorer
Kontakt

 

Klubben kan kontaktes på mail til:

Holdkoordinator Sara Lorenzen: sara-hvr@live.dk

Herudover er der telefontid hver onsdag kl. 12.30-14.30.

 

 

Championat

Alle championatslister føres af Anne-katrine Lousø. Point sendes til futte0711@sol.dk og mail mærkes CHAMP.

 

Klubstævne - dressur

Her kan du se hvad du skal være opmærksom på når du starter klubstævner i dressur.

Start til KLUBSTÆVNE i dressur:   

Når du starter klubstævne er der mange ting du skal være opmærksom på. Her er opridset de vigtigste ting som skal være i orden inden du rider på banen. Såfremt du ønsker mere information kan du læse mere på www.rideforbund.dk/reglementer  

1.      Propositioner, program, starttider og hjælperliste:

·         Propositionerne for stævnet finder du på www.hvr-rideklub.dk -> rideskole -> aktivitetskalender og på opslagstavlerne på HVR. Det er vigtigt at du nærlæser propositionerne, da de fungerer som regler for stævnet.

·         Programmet offentliggøres ca. 1-2 uger før stævnet på www.hvr-rideklub.dk -> rideskole -> aktivitetskalender og på opslagstavlerne på HVR. I programmet kan du se hvornår din klasse/klasser starter, og hvad dit startnummer er i klassen/klasserne.

·         Starttider offentliggøres 1-2 dage før stævnet på www.hvr-rideklub.dk -> rideskole -> aktivitetskalender og vil ligeledes kunne ses på HVR på stævnedagene. Såfremt stævnet bliver afviklet hurtigere end planlagt, kan du kræve først at blive kaldt på banen til den offentliggjorte tid. Er stævnet forsinket, vil din tid også blive forsinket.

·         Hjælperlisten bliver offentliggjort 1-2 uger før stævnet på www.hvr-rideklub.dk -> rideskole -> aktivitetskalender og på opslagstavlerne på HVR. Når du starter for HVR skal du hjælpe 1-2 timer under stævnets afvikling, og derfor er det meget vigtigt at du holder øje med hvornår du skal hjælpe.

2.       Anmeldelse

·         Tal med din ridelærer inden du tilmelder dig stævnet, og bliv i fællesskab enige om hvilken klasse/klasser du skal starte og på hvilken hest/pony. Er du over 16 år, skal du starte en hest. Når du og ridelæreren er enige sendes anmeldelsen pr. post eller mail til den person der står i propositionerne.

3.       Vedrørende ”at dulle” hesten og hestens udstyr

·         Du må gerne ”dulle” hesten til stævnet, men der må ikke være sløjfer, glimmer eller lignende involveret. ”Duller” er lig med rosenknopper (lav x-antal fletninger, og rul dem op så de ”står” på hestens hals og fæst dem med manelastikker eller tape).

·         Hesten skal have hvidt underlag under sadlen. Tungerem, halerem eller fortøj er IKKE tilladt. Det er tilladt at have bandager, klokker og gamacher på i LD1-LA3. Du skal ride med trense med næsebånd og bid. Skal du starte en pony gælder der yderligere bestemmelser: biddet må IKKE være under 12 mm i diameter ved ringene. Kategori 3 ponyer må bære sadelpude med stigbøjler, samt halerem.

4.       Rytterens udstyr

·         Du skal enten bære sort/mørk jakke, sort/mørk ensfarvet trøje, eller klubtrøje, hvid eller lys skjorte med hvidt eller lyst slips/plastron, hvide eller lyse ridebukser (skindet skal være hvidt eller lyst), sort eller mørk fastspændt sikkerhedsgodkendt ridehjelm (må være med diskret udsmykning), hvide eller lyse handsker, og sorte, mørkeblå eller brune ridestøvler. Støvlen kan enten være lang i et stykke eller være en kort støvle med glat/let rillet sål og hæl og løst skæfte, alle dele i glat sort, mørkeblåt eller brunt læder.

5.       Pisk og sporer

·         På opvarmningsbanen er det tilladt at ride med pisk (max. 110 cm lang fra knop til og med snert).

·         Fra LD1 til og med LC3 er det tilladt at ride med pisk (max. 110 cm lang fra knop til og med snert) eller sporer (for ponyer skal de være stumpe og bagudvendte, hvor dornen ikke må være mere end 1,5 cm lang) men ikke begge dele på en gang og meget gerne helt uden.

·         Fra LB1 og opefter skal der bæres sporer (for ponyer skal de være stumpe og bagudvendte, hvor dornen ikke må være mere end 1,5 cm lang).

6.       Opvarmning

·         Ved indendørs stævner er der mulighed for opvarmning i ridehuset 15-20 min. mellem klasserne, samt på 20 m. volte bagerst i ridehuset 10 til 15 min inden din starttid. Tiden fra klassen startes til du kan komme ind bagerst i ridehuset skridtes der på området eller på udendørs baner (såfremt de er ridbare).

·         Ved udendørs stævner er der opvarmning på den bagerst dressurbane, og man bliver kaldt på banen herfra.

·         Skal du starte programmer uden galop, må du ikke galoppere på opvarmningsbanen. Skal du starte programmer med galop, må du galoppere ca. 2-5 min. på hver volte.

7.       Dit program

·         Det er meget vigtigt at du nærlæser dit program inden du starter stævne. Her står hvilke krav der er til dig og hesten/ponyen, hvilke øvelser du skal ride, hvor øvelserne skal rides, og hvordan øvelserne skal rides. Der vil ikke være mulighed for at få programmet læst op mens du rider det, så derfor skal du lære det udenad. Fra LD1 til og med LC3 skal man ikke hilsen på dommeren. Fra LB1-LB3 skal man hilse på dommeren ved programmets afslutning og fra LA1 og opefter skal man hilse på dommeren ved programmets start og afslutning.

8.       Gode råd til at gøre dagen fantastisk for alle deltagere

·         Hjælp hinanden i stalden og på opvarmningsbanen.

·         Tag hensyn til de andre ryttere – se hvor du rider!

·         Er det en varm sommerdag? Husk at hesten også bliver tørstig.

·         Smil og ønsk hinanden held og lykke – det vigtigste er at alle får en god dag/oplevelse.     

Held og lykke med din stævnekarriere!